Lektor Andreas Laustsen har udviklet en ny metode til hurtigt at opdage nye bredspektrede antistoffer mod slangegift. Metoden vil også kunne bruges til at finde nye antistoffer mod bakterier og vira.
Det var i jagten på bredspektrede humane antistoffer mod slangegift, at lektor Andreas Laustsen fandt på en ny måde at bruge den nobelprisvindende metode 'fag display'på. En ny måde, som gør det langt hurtigere at opdage bredspektrede antistoffer ikke bare mod slangegifte, men også mod bakterier og vira.
"Perspektiverne for metoden er store, fordi den ikke bare kan bruges til at udvikle bredspektret modgift, men også til at finde bredspektrede antistoffer mod bakterier og vira, som for eksempel coronavirus."
Shirin Ahmadi, ph.d-studerende ved DTU Bioengineering
Slangegifte er meget komplekse. De indeholder mange forskellige proteiner fra forskellige proteinfamilier, og ikke to slangearters gifte ens. Samtidig er en af udfordringerne ved at behandle slangebid, at offeret ikke altid ved, hvilken slange han eller hun er blevet bidt af. Det giver derfor rigtig god mening at udvikle bredspektrede humane antistoffer mod slangegifte.
”Det er ingen underdrivelse at kalde dette et forskningsgennembrud inden for vores felt. Vi viser med en meget simpel metode, at det er muligt at finde bredspektrede antistoffer mod tre arter af kobraer, og vi gør det både hurtigt og billigt,” siger Andreas Hougaard Laustsen.
Metoden, fag display, er en teknologi, som efterligner det menneskelige immunforsvar i et reagensglas. I den almindelige brug af metoden hælder man den gift, man ønsker at finde antistoffer imod, op i et reagensglas, hvorefter man hælder et bibliotek af menneskelige antistoffer ud over giften. Biblioteket består af bakteriofager (vira, der angriber bakterier), hvori der er blevet klonet milliarder af forskellige menneskelige antistoffer. Nogle af antistofferne vil herefter binde sig til toksiske proteiner (antigener) i giften. Det er netop denne binding, der gør, at giften ikke kan virke i kroppen.
Antistoffer binder kun til de antigener, de kan genkende. Så når man efterfølgende oprenser resultatet fra forsøget i reagensglasset, er kun de antistoffer, der virker mod den specifikke gift, tilbage. For at finde de bedste antistoffer gentages forsøget med den samme gift to til tre gange, hvor de bindende antistoffer får lov at konkurrere, så kun de allerbedste er tilbage til sidst. Det var i denne del af processen, at Andreas Hougaard Laustsen fik en god idé til at bruge metoden til at finde bredspektrede antistoffer:
”I stedet for at gentage forsøget kun med én gift (gift A), brugte vi de antistoffer, vi lige havde fundet, og som var virksomme mod gift A og hældte dem ud over en anden gift (gift B) og fandt på den måde frem til bredspektrede antistoffer, som både kunne neutralisere gift A og B," siger Andreas Hougaard Laustsen.
"Det var fantastisk at se, at vores humane antistoffer ikke kun kunne neutralisere én gift, men flere. De kunne endda neutralisere gifte, vi slet ikke havde benyttet os af (gift C) i forsøgene,” supplerer ph.d-studerende Shirin Ahmadi, som var den primære forsker i udførelsen af forsøgene, og som er førsteforfatter på den netop udgivne artikel. Hun ser gode perspektiver for den nye måde at bruge metoden på:
”Perspektiverne for metoden er store, fordi den ikke bare kan bruges til at udvikle bredspektret modgift, men også til at finde bredspektrede antistoffer mod bakterier og vira, som for eksempel coronavirus.”
Læs artiklen Methodology for discovering broadly-neutralizing monoclonal antibodies against snake toxins i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports
Antistoffer spiller en afgørende rolle i kroppens forsvar mod fremmede organismer. Det er proteiner, som produceres i immunsystemet, og som binder sig til fremmede proteiner fra eksempelvis bakterier eller virus og hindrer dem i at udvikle sig eller trænge ind i nervebanerne.